Ny yogaform i GIF
Ny-yoga.jpg
I MediYoga kan alle være med, uanset fysisk kunnen og udfordringer - selv dem som ikke kan komme ned og ligge, kan lave øvelserne på en stol. Foto: Privat.
Du har nu mulighed for at prøve MediYoga i GIF-Gymnastik

MediYoga er en forskningsbaseret, terapeutisk og rolig form for yoga, som er udviklet i samarbejde med det svenske sundhedsvæsen og har vist gode resultater ift. stress, angst, søvnløshed, udbrændthed, højt blodtryk og generelle smerter.
Bevægelserne er rolige og kontrollerede og inviterer dig til at øge din bevidsthed og mærke efter i både krop og sind. Åndedrættet er centralt i MediYoga og vi bruger det til at skabe nærvær med dig, her og nu er der ingen stress.
– Alle kan lave MediYoga. Uanset om du er frisk og rask, har skavanker, er stiv i kroppen, eller kronisk syg, vil du opleve, at dit åndedræt bliver bedre, du bliver mere afspændt, og din energi og fleksibilitet får et løft. Du kan lære afprøvede teknikker mod fx stress, tankemylder, søvnproblemer og koncentrationsbesvær, udtaler instruktør i GIF, Christina Rasmussen.
Har du lyst til at prøve MediYoga starter GIF hold onsdag den 23. oktober kl. 17-18.30 i Gyngemosehallen. Læs mere og tilmeld dig på gifgymnastik.dk/voksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top