Pas på tricktyveri
Tricktyveri-lego.jpg
Der er gang i tricktyveriet i Gladsaxe for tiden. Især er kommunens ældre damer ofre.. Foto: Peter Kenworthy
Tricktyve udser sig især damer i pensionsalderen som ofre

Seks tilfælde af tricktyveri eller forsøg på tricktyveri i Gladsaxe er blevet meldt til politiet i september og oktober.

På Høje Gladsaxe Torv, Vadbro, og på Bagsværd Hovedgade og Buddingevej lykkes tyvene at stjæle punge, kontanter, smykker og et pengeskab. På Bagsværd Hovedgade og Søborg Parkallé blev de potentielle tyveknægte dog bedt og at gå, uden at de lykkes med at stjæle noget.

Ofrene var alle ældre damer i alderen 73 år til 82 år, og tricktyvene alt fra hvide, brune til østeuropæisk udseende, ifølge Københavns Vestegns Politi.

Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at ofre for tricktyverier i gennemsnit er 83 år for kvinderne og 78 år for mændenes vedkommende, og at der bliver begået klart flere tricktyverier mod kvinder end mænd.

Ofte udgiver tricktyve sig for at være hjemmehjælper, håndværker eller fra kommunen, eller passer en op på gaden, og beder om en tjeneste.

Vær skeptisk
Københavns Vestegns Politi har følgende råd, der kan beskytte mod tricktyve:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden. Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort. Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Politiet opfordrer desuden til, at man hurtigt ringer til politiet, hvis man oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler desuden, at man bruger nabohjælp og generelt hjælper sine naboer med at holde øje og passe på hinanden, bruger sikkerhedskæde og aldrig lukker døren helt op, før man ved, om det er en person man kender eller har en aftale med. Samt at man ikke lader værdier ligge fremme.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top