Penge i kassen
Skatteindtægterne er stigende

Om man vil styrke velfærden ved skattestigninger, eller gøre det billigere at være dansker ved at give skattelettelser, er et spørgsmål om politisk observans.

Men ifølge Danmarks Statistiks nye oversigt over skatter og afgifter, er skatteprovenuet i hvert fald let stigende i både Gladsaxe og Danmark som helhed.

I Gladsaxe steg den budgetterede kommunale indkomstskat fra 3.049 millioner i 2018 til 3.106 millioner i 2019.

På landsplan gav skatter og afgifteret provenu på 1.011 milliarder i 2018 – en stigning på to milliarder i forhold til året før. Over halvtreds procent af danske skatteindtægter kommer fra de personlige indkomstskatter, over tyve procent fra moms og lønsumsafgifter, og seks procent fra selskabsskat. Resten kommer fra specielle varer, transaktioner og tjenester, ejendomsskat, pensionsafkastskat og afgifter af motorkøretøjer.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top