annonce
Pokalfinaler på Gladsaxe Stadion
Gladsaxe Pokalmesterskab for 3. klasserne spilles søndag klokken 13. Enghavegaard-, Stengård- og Gladsaxe Skole spiller om pokaltitlerne hos piger og drenge

Det er efterhånden ved at være nogle år siden at Gladsaxe og pokalfinale er blevet omtalt i medierne i samme åndedrag – selvom AB Gladsaxe stadigvæk er med i pokalen i år.

Så når du nu alligevel skal heppe AB til hjemmesejr mod Brabrand på søndag klokken 15, kan du overveje om ikke du skal at møde op til finaledagen for Gladsaxe Pokalmesterskab i 8-mandsfodbold for 3. klasserne klokken 13.

Her spiller Enghavegaard Skole mod Stengård Skole i pigernes finale, og Stengård Skole mod Gladsaxe Skole på drengesiden.

De to finalekampe spilles på samme tid på tværs af opvisningsbanen. Kampene dømmes af elever fra Buddinge Skole. De to pokaler, som vinderholdene får, uddeles af borgmester Trine Græse.

Program:
Kl. 12.50 Indmarch med de fire hold. Anførerne trækker lod og holdopstillingerne annonceres.
Kl. 13.00 Dommerne fløjter finalekampene i gang. Der spilles 2×20 minutter.
Kl. 13.45 Pause hvor divisionsspillerne varmer op.
Kl. 14.45 De fire hold går sammen med borgmester Trine Græse og dommerne ind på banen til pokaloverrækkelse. Bagefter danner nogle af finalespillerne espalier og resten går ind på banen sammen med divisionsspillerne.
Kl. 15.00 Akademisk Boldklub Gladsaxe mod Brabrand.
Yderligere oplysninger får ved henvendelse til pædagogisk konsulent Guy Rubaudo på 4011 8051.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top