Rundt om runde bygninger
Runde-Bygninger-01-39-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jacob Holm med sin store bog om ”Runde bygninger”. Foto: Kaj Bonne.
Stor billedbog om runde bygninger, som Jacob Holm fra Søborg har været initiativtager til

Runde bygninger fascinerer. Fra Bornholms rundkirker, Rundetårn, Marmorkirken og Østre Gasværk. Der er også adskillige bygninger fra Gladsaxe, blandt andre byrådssalen på Gladsaxe Rådhus.
Den runde form havde i mange år interesseret fotograf Pernille Greve, der fotograferede alle runde bygninger, hun kom forbi. En dag opsøgte hun Jacob Holm. Han har samme forkærlighed for den runde form. Han har drømt om runde bygninger, tegnet dem og han bor selv i et rundt hus på Daltoftevej tegnet af Carl Frederik Nielsen. Enhver der har kørt forbi huset på Daltoftevej har ikke kunnet undgå at vende sig om: – Er det rigtigt, hvad jeg så?
Jacob Holm tog derefter initiativ til at udgive en bog om ”Runde bygninger”.
Der er naturligvis flere fotos af initiativtagerens specielle hus, og der er så rigeligt med mange andre fotos af nogle af Danmarks mest spektakulære runde bygninger.
”Runde bygninger” er en flot coffeetablebook på 240 sider i et imponerende format. Bogen er blevet til, fordi det er lykkedes Jacob Holm at få en lang række andre fotografer til at bidrage med deres foto. Pernille Greve er hovedfotograf på værket. Teksten er skrevet af Pia Pode Milwertz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top