Søborg Torv
Susanne Damsgaard, Søborg Hovedgade 115

Ingen permanente madvogne på Søborg Torv, skrev teamleder for Byplan og Landskab, Pernille Hummelmose. Hvor lang tid er der givet tilladelse? Er der ligeledes givet tilladelse til, at der er trukket et strømkabel tværs over torvet? Betaler indehaveren for strøm? Betaler han leje af stadeplads? Strømkablet er til stor gene for gangbesværede, rollatorbrugere, kørestolsbrugere. Skal der ske en ulykke, inden dette kabel fjernes?
Der har tidligere været en madvogn på Søborg Torv, som var placeret ud mod Søborg Park Alle. Denne madvogn skulle selv sørge for strøm.
Hvorfor denne forskel? Hvor har ideen været drøftet henne ift. madvogn på Søborg Torv? Jeg har nu italesat dette overfor rigtig mange beboere, som bor på Søborg Torv. Ingen af dem har hørt det før! Skændslen af en madvogn bliver efter lukketid parkeret på p-pladsen ved Søborg Torv, hvilket jeg så absolut ikke finder hensigtsmæssigt. Da der i forvejen er begrænsede p-pladser til områdets beboere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top