Spil dansk!
Spil-Dansk.jpg
I hele uge 44 vil Gladsaxe summe med musikalske oplevelser. Spillestedet Richter er gået sammen med Gladsaxe Musik- og Billedskole, Ung i Gladsaxe, Telefonfabrikken og Gladsaxe Bibliotekerne om at bringe Spil Dansk til Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune er i 2019 blevet Spil Dansk Kommune. Spil Dansk er en fejring af det folkelige musikliv, en offentlig, inkluderende og borgernær festuge med musik i bredden og i højden. Med sin mangfoldighed og geografiske spredning er Spil Dansk Ugen Danmarks største kulturbegivenhed med deltagelse af samtlige 98 kommuner, i forskelligt omfang.

I Gladsaxe betyder det adskillige arrangementer fordelt ud over hele uge 44, og der er fokus på at omfavne mange forskellige genrer, skabe møder mellem professionelle og amatører, samt synliggøre, hvilke helt særlige kvaliteter danskproduceret musik besidder. Arrangementerne i Spil Dansk Ugen vil primært, men ikke udelukkende, foregå på spillestedet Richter på Telefonvej, og er arrangeret af en styregruppe bestående af personale fra Gladsaxe Musik- og Billedskole, Ung i Gladsaxe, Telefonfabrikken og Gladsaxe Bibliotekerne, der det sidste halve år har arbejdet benhårdt for at realisere projektet. En af grundpillerne for projektet har netop været samarbejdet på tværs af Kommunens institutioner.

”Spil Dansk” er et stærkt brand
– Spil Dansk er et enormt stærkt brand, og en god måde at tiltrække rigtig meget kultur til området. Vi rammer med Spil Dansk Ugen utrolig bredt, og projektet er med til at synliggøre os som spillested og på samme tid forbinde nye og rutinerede musikelskere i alle aldre. Og så har projektet også foranlediget et stærkt samarbejde med vores gode kollegaer fra Musik- og Billedskolen, UniG, Telefonfabrikken og Gladsaxe Bibliotekerne, som jeg er sikker på, vil strække sig langt ud over selve Spil Dansk Ugen til andre sammenhænge og andre tider på året, så vi sammen kan skabe endnu mere kultur i Gladsaxe, siger Kasper Madsen, som er Initiativtager til at få bragt Spil Dansk til Gladsaxe Kommune, og spillestedsleder på spillested Richter.

Arrangementer i Spil Dansk Ugen
Der er gratis entré til alle arrangementer i Spil Dansk Ugen med undtagelse af Blues Explosion + Esben Just (solo). Læs mere om de enkelte arrangementer på www.richter-gladsaxe.dk
Offentlige arrangementer:
27/10: Trolle og Tormod Familiekoncert – Richter
28/10: Arash Rad – Telefonfabrikken
28/10: Jam-Night – Richter
29/10: Talk med Nikolaj Peyk – Richter
30/10: Nye Fædrelandssange med Nikolaj Bentzon og Joachim Knop – Richter
31/10: Åh Abe med Mek Pek – Richter
31/10: Bibliotekskoncert med Gladsaxe Pigekor + solister fra Gladsaxe Musik- og Billedskole – Gladsaxe Hovedbibliotek
1/11: Sangskriverworkshop med Christian Hjelm – Richter
2/11: Blues Explosion + Esben Just (Solo) – Richter
3/11: Æsken Børnejazz – præsenteret af Telefonfabrikken
& Gladsaxe Jazzklub – Telefonfabrikken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top