Til tops på Tobaksvejen
Bison Boulders inviterer til åbent hus for de klatrelystne

Der vil være mulighed for at besigtige og bestige farverige klatrevægge, når Bison Boulders inviterer Gladsaxe-borgerne indenfor til åbent hus og bouldering på lørdag med gratis dagsbillet til alle og grillarrangement.

Bouldering er en klatresport, hvor der klatres på store sten eller klatrevægge på op til 4-5 meter, med madrasser som sikkerhedsudstyr, kalk til hænderne og klatresko.

Bison Boulders blev etableret i 2018.  På adressen Tobaksvejen 20 har man 670 kvadratmeter boulder-vægge, herunder et område til de mindste klatrere, badefaciliteter, samt et træningsområde og mulighed for at leje sko og købe kalk.

Ifølge administrerende direktør i Bison Boulders, Henrik Bratz, har Bison Boulders over 500 medlemmer og hundredvis af andre besøgende hver uge.

Læs mere om eventet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top