Tung grundtone
Hjemmekomponeret heavy metal-crossover i Stengård Kirke torsdag

Komponistforeningen Grundtonen holder koncert i Stengård Kirke, hvor komponisterne Martin Thaning Petersen og Rune Solvang spiller værker, de selv har komponeret.
Blandt andet heavy metal-crossover og musik med hjemmebyggede instrumenter.
Martin Thaning Petersens nye værk, Stykke for vibrato-guitar, soundbox og elektronik består af selvkonstruerede og ombyggede instrumenter.
Vibrato-guitaren er en ombygget, akkustisk guitar hvor tonerne kan andres efter anslaget.
Soundboxen er et hjemmebygget instrument som har fire tangenter der hver styrer en støjende ventilator, så musikken er et væld af forskellige lyde og samklange fra de fire støjkilder.
Rune Solvangs Legender for klaver og trommer er cross-over inspireret af heavy metal, der udforskes side om side med lyriske passager, der lyder som skønsang, og værket er inspireret af nordiske myter og sagn om krigere og helte.
Komponistforeningen Grundtonen har eksisteret i 16 år, og det er Grundtonens 32. koncert i Stengård Kirke. Koncerten er torsdag den 10. oktober kl. 19.30, fri entré. Læs mere på grundtonen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top