Væk fra dagpengekanten
Færre opbruger dagpengeretten end tidligere

– Siden det nye dagpengesystem med fleksibel forlængelse af dagpengeretten trådte i kraft 1. januar 2017, opbruger færre dagpengeretten end tidligere, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i et notat. Alligevel er omkring 4.000 faldet ud af dagpengesystemet i 2018 – og en større og større andel af disse har ikke en anden ydelse eller en lønindkomst at falde tilbage på.
I Gladsaxe var der mellem januar 2013 og november 2014 i alt 583 der mistede dagpengeretten, ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet, over 50 uden ydelse eller løn. Siden 2013 er det samlede tal angiveligt omkring 1.000, ifølge tal fra en aktindsigt som 3F har fået fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsens nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe viser, at der i første kvartal i år var lidt under 1.000 dagpengemodtagere i Gladsaxe.
Antallet af personer med opbrugt dagpengeret i Danmark toppede i 2013 med 34.000. I alt nærmer tallet sig 100.000 siden dagpengereformen i 2010.
Man har som arbejdsløs ret til dagpenge i 2 år. Før 2010 havde man ret til 4 års dagpenge, før 1998 først 7 og sidenhen 5 års dagpenge, og inden 1993 havde man dagpengeret i ubegrænset tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top