Vikinger og snemand
Valhallag.jpeg.jpg
Røskva og Quark i ”Valhalla”. Foto: Nordisk Film.
Klassiker nyfortolkes i Bibliografen

De fleste børn af 80erne har sikkert et helt særligt forhold til Peter Madsens tegneserie om de nordiske guder og den efterfølgende tegnefilm. Nu har deres børn så muligheden for en biografoplevelse for livet, når den nye spillefilm, ”Valhalla”, har premiere. Historien er grundlæggende den samme, men flere af filmens elementer er uddybet og genfortolkes på fantasifuld vis.
Vikingebørnene Røskva og Tjalfe tager på en stormfuld rejse fra Midgård til Valhalla med guderne Thor og Loke. Livet i Valhalla viser sig dog at være truet af den frygtede Fenrisulv og de mægtige jætter og deres frygtede leder Udgårdsloke. Sammen med guderne må de to menneskebørn kæmpe for at bevare Valhalla og redde verden fra Ragnarok og samtidig finde nye og langt stærkere sider af sig selv.
”Valhalla” har premiere i Bibliografen torsdag 10. oktober.
Den nye animationsfilm, ”Den lille afskyelige snemand” fra folkene bag ”Sådan træner du din drage” handler om den magiske Yeti fra Himalayas høje bjerge.
Den kinesiske pige Yi opdager en dag yetien på toppen af sit tag, og de bliver hurtigt venner. Sammen tager de på en rejse til Himalayas bjerge for at genforene den afskyelige snemand med sin familie. Problemet er bare lige, at en manisk rigmand og hans ondskabsfulde hjælpere er på sporet af Yi og hendes nye, kæmpestore ven.
”Den lille afskyelige snemand” har premiere i Bibliografen mandag 14. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top