Aula skal bedømmes
Aula-bolsje-frittet.jpg
Kommunerne har måttet tage de sure anmeldelser af Aula med de søde. Foto: Peter Kenworthy.
Brugerundersøgelse kommer om et par måneder

– Aula har fået et brugervenligt design, og vi håber, at I også vil opleve det som nemt og overskueligt, skrev Gladsaxe Kommuners skoler i et brev til kommunens forældre i oktober, i forbindelse med lanceringen af skolernes nye digitale kommunikationskanal.

Hvordan forældrene og lærerne i Gladsaxe og resten af landet har taget imod Aula ved vi i sagens natur ikke helt, før den første undersøgelse af forældrenes brug af Aula kommer.
I alt ti kommuner vil, ifølge Ballerup Kommune, være med i en sådan undersøgelse, der skal laves af Epinion på vegne af Kombit. Undersøgelsen skulle være klar om et par måneder.
Men anmeldelser af Aula på Trustpilot, Google Play og Appstore har været mildest talt blandede.

På Trustpilot giver 92 procent en ud af fem stjerner. Her brokker anmelderne sig blandt andet over, at de synes at platformen er uoverskuelig og dårligt opbygget. På Google Play får Aula 2,5 stjerne ud af 5 og i Appstore 2,4 stjerner ud af 5. ForældreIntra, som Aula erstattede, har et gennemsnit på 2,9 stjerner i Appstore og 4,2 stjerner på Google Play.

KL står for programledelsen i forbindelse med Aula-initiativet, men kommunernes it-fællesskab Kombit har fået til opgave at kravspecificere og indkøbe Aula. Det er den enkelte kommune selv, der står for support omkring brugen af Aula.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top