Cola-lastbil kommer til Gladsaxe
19954_Xmas_Truck_FB_4.jpg
Coca-Cola-lastbilen kører til Meny i Bagsværd. Foto: Privat.
Den 12. november mellem 15 og 19 kommer den ikoniske Coca Cola-lastbil til Gladsaxe – nærmere bestemt Meny i Bagsværd

I gamle dage havde julemanden ikke rødt tøj på, hvidt skæg eller var rund, som den julemand vi kender i dag på Coca Colas ikoniske lastbil. I Peters Jul fra 1866 havde han eksempelvis gråbrunt tøj på, store kanestøvler på og et lille lys i hatten.

Den julemand vi kender i dag er til dels inspireret af den rødklædte ”Coca-Cola Santa”, som reklametegneren Haddon Sundblom tegnede i 1931 med en Cola i hånden. Og Disneyfilmen ”Santa’s Workshop”. Med mere. Ifølge Coca-Cola selv, fandt Sundblom inspiration i Clement Clark Moore’s digt fra 1822: ”Et besøg af Sankt Nicholaus” (populært kaldet ”Det var natten før jul”).

– Så selvom det ofte siges, at julemanden bærer en rød jakke, fordi rød er Coca-Colas farve, så havde julemanden altså optrådt i rødt, før Sundblom malede ham, skriver Coca-Cola på firmaets danske hjemmeside.

Den første Coca-Cola-lastbil var i øvrigt ikke andet end en reklame, skabt i 1995. Først i 2001 begyndte de at køre rundt i USA, og senere i resten af verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top