Flot sæson for lokal kano og kajakklub
Nybro-Furå Kano og Kajakklub fejrede bedste sæson i mange år

– NFKK har de seneste år forsøgt at få kanosporten på landkortet igen i Danmark, og det er lykkedes, skriver Nybro-Furå Kano og Kajakklub i en pressemeddelelse.

Lau Larsen, bestyrelsesmedlem og æresmedlem i Dansk Kano og Kajakforbund, uddelte æresdiplom i bronze til Sofie Åstrand Jørgensen og tidligere kano-verdensmester Carsten Anker Scales, for deres store arbejde for kap-kano sporten i Danmark. Jytte Duun blev også hædret med den ærefulde Kongshvilepokal for hendes store engagement i sporten.

Det blev desuden til over 50 medaljer ved DM i sprint, fire medaljer til de Nordiske Mesterskaber, ligesom klubbens kap-kano roere deltog ved EM og VM med flotte placeringer. Men sæsonen toppede, ifølge klubben selv, da man vandt flere medaljer ved Olympic Hopes – et ungdoms OL, der blev afholdt i Slovakiet i september.

Målet for 2020 er blandt andet deltagelse ved U18 EM og VM næste sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top