Forventninger til letbanen
Letbane-Aarhus.jpg
Formanden for Opgaveudvalget om Letbanen, Jakob Skovgaard Koed, mener ikke at Hovedstadens Letbane bliver en Aarhus-historie. Foto: Peter Kenworthy
Feedback fra Gladsaxe-borgere viser at der er både positive forventninger og bekymringer om letbanen

Mange har allerede oplevet trafikale forstyrrelser, i forbindelse med arbejdet med at bygge Hovedstadens Letbane. Fra opgravninger på Gladsaxe Ringvej til omlægninger af gasledninger mellem rundkørslen og M3. Og det kommer de generelt til i nogen tid endnu på letbanestrækningen. Letbanen står, ifølge planen, først klar i 2025.

Men hvad synes borgerne egentlig om alt dette? Det ved vi en lille bitte smule mere om nu, hvor fem udvalgsmedlemmer fra Gladsaxe Kommunes Opgaveudvalg for Letbanen indsamlede feedback fra 60 borgere til Gladsaxe Dagen i august.

Resultaterne blev præsenteret på udvalgets møde i oktober. Her kunne man læse, at mange af de adspurgte borgere oplever at de ved nok om letbanearbejdet, selvom en del stadig efterspørger eksempelvis tidsplaner for byggeriet, linjeføring og frekvens.

På den positive side mente nogle af borgerne, at letbanen vil kunne give et løft af den kollektive transport, med øget fleksibilitet og bedre komfort.
Til gengæld var der også bekymring for budgetoverskridelser, højere skatter og billetpriser, nedlæggelse af busruter, udfordringer under anlægsarbejdet, og støj og lokale vejlukninger, når letbanen er i drift.

Ingen Aarhus-historie
– Svarene fra Gladsaxedagen er første skridt i udvalgets indsats på kommunikationsopgaven, som går ud på at finde supplerende tiltag til Hovedstadens Letbanes kommunikation under anlæg. Svarene fortæller udvalget, hvilke emner der interesserer borgerne, samt de områder, hvor kommunikationen går godt, og hvilke områder, der skal mere fokus på, fortæller udvalgsformand for Opgaveudvalget om Letbanen, Jakob Skovgaard Koed (A).

Han forstår godt bekymringerne, siger han, men pointerer samtidig at anlægsprojektet rykker sig, så støjen ikke kommer til at genere i det samme område, i modsætning til på metrobyggeriet.
– Der vil være centrale områder på strækningen hvor anlægget vil genere i længere perioder. Særligt i disse situationer skal vi som kommune sikre os, at Hovedstadens Letbane gør hvad de kan for at afhjælpe problemerne, tilføjer han.

Jakob Skovgaard Koed pointerer samtidig at busruterne efter at letbanen kører ikke er besluttet endnu.

– Men skal vi lære af den nuværende omlægning til Nyt Bynet på baggrund af Cityringens åbning. Busser som 300S og 30E vil ret sikkert blive nedlagt ved opstarten af letbanens drift, og andre busser vil formentlig også blive tilpasset. De fleste S-busser er drevet af Region Hovedstaden, og stort set alle busser i Gladsaxe kører også igennem andre kommuner. Derfor er en fremtidig omlægning ikke noget Gladsaxe alene kan påvirke, men vi skal generelt tage hensyn til de nuværende buspassagerer og deres rejsemønstre i tæt samarbejde med Movia, siger han.

– Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at vi vil se en god drift når den først åbner. Jeg ved at Hovedstadens Letbane ser på erfaringer fra Aarhus Letbane, og mange af de problemer man har set i Aarhus skyldes særligt de lange strækninger til Odder og Grenå, hvor man kun har ét spor og overskæringer med vejbomme. Letbanen her på Ring 3 vil køre efter eksisterende lyssignaler og med to spor, hvilket gør banen her meget mindre sårbar over for driftsforstyrrelser og tekniske fejl, tilføjer han. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top