Grøn er det nye sort
Grøn-planet-COLOURBOX28527566.jpg
Foto: Colourbox
’Bæredygtig’ og ’verdensmål’ bliver ofte brugt i flæng

Er du også forvirret over at regeringer, firmaer, politiske partier, kommuner og ngo’er slynger om sig med ord som “grøn, “bæredygtig” og “verdensmål”. Samtidig med at medierne, og den ene rapport fra FN’s klimapanel og andre eksperter efter den anden fortæller om stigende ulighed, manglende handling og apokalyptiske tal og forudsigelser om klimaet?

I Gladsaxestrategien er ordet ”bæredygtig” eksempelvis brugt 44 gange og ”verdensmål” 15 gange. Hos de store firmaer, der ”bor” i Gladsaxe, er tendensen den samme.

I Novo Nordisks årsrapport for 2018 nævnes ordene henholdsvis 54 og 5 gange og hos MT Højgaard 11 og 3. I Novozymes årsrapport, bruges ”sustainable” (bæredygtig) 99 gange og ”SDG” (verdensmål) 54 gange. Dansk Industri mener desuden, at bæredygtighed er solidt forankret i dansk erhvervsliv, og at verdensmålene kan være en god forretning.

Klima var det vigtigste tema i valgkampen, og næsten alle folketingets partier taler om at være bæredygtige, blandt andet gennem at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Det er også efterhånden svært at finde en politikker eller embedsmand, der ikke går rundt med en verdensmålsnål på tøjet.

Også her på Gladsaxe Bladet er vi med på bølgen, med overskrifter som ”bæredygtige boliger”, ”bæredygtige elever” og ”Vækst og verdensmål”.

Handling bag ordene
Men mens kommuner, firmaer, regeringer og borgere nok gør noget for at sikre bæredygtighed, står effekterne ikke altid mål med den flittige brug af ordene – selvom vi måske kunne få det indtryk, når vi hører dem brugt så ofte. Man kan sige at Danmark og verden er blevet grønnere i ånden, men at det kniber lidt i praksis.

I Gladsaxestrategien skriver Gladsaxe Kommune, at man har et mål om i 2035 at være uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ifølge kommunen selv er CO2-udslippet i kommunen reduceret med en tredjedel i Gladsaxe som geografisk område mellem 2007 og 2017. Og kommunen har da også fået ros for at inkorporere verdensmålene i strategien af Mogens Lykketoft, der var med til at sætte dem i spil som formand for FNs Generalforsamling i 2015.

”Alle målene er vigtige og spiller sammen”, skriver Gladsaxe Kommune i Gladsaxestrategien. Men verdensmålene kræver eksempelvis at uligheden falder, at bæredygtighed indebærer investeringer i offentlig transport og adgang for alle til at sikre tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, og at skovrydningen stoppes – mål der ikke sådan for alvor er på vej til at blive opfyldt.

For når uligheden og vejtrafikken stiger – også i Gladsaxe. Når energiforbruget og CO2-udledningen steg på landsplan i 2018, og det private forbrug er flerdoblet på et par generationer. Og når 11.000 forskere i sidste uge sammen advarede om, at klimakrisen er værre end de og vi troede, og at vi må ændre vores levevis for at undgå den – så skal der for alvor handling bag ordene, for at ”bæredygtig” og ”verdensmål” bliver andet end ord.

FAKTA
Ifølge Forbrugerombudsmanden defineres en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling fra 1987. ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”, står der blandt andet i rapporten.
– Det kan være vanskeligt at formulere tilstrækkeligt præcise påstande om, at et produkt, en aktivitet eller en virksomhed er bæredygtig(t), uden at forbrugerne bliver vildledt, skriver Forbrugerombudsmanden i en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, der tager udgangspunkt i markedsføringsloven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top