Humørpuder giver hygge
Gladsaxe Privatskole får penge til smilende puder fra Mejeriernes Skolemælkslegat

I 0. klasse og SFO’en på Gladsaxe Privatskole snakker man meget om kammeratskab og om, hvordan børnene har det hver især og med hinanden. Pædagogerne har længe kigget på nogle humørpuder med smileys med varierende bredde af smil.

Og puderne kan nu indkøbes, takket være en donation på 4.000 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat, der uddeles to gange årligt.

– Med puderne får vi nu mulighed for at sætte os ned i en rundkreds på gulvet og hygge med puderne, der også som en del af vores snakke kan kastes rundt til børnene. Det er lidt svært med et stykke lamineret papir med smileyer på, som vi har brugt hidtil, skriver Gladsaxe Privatskole i sin ansøgning.

Det er Mejeriernes Skolemælksordning der står bag Mejeriernes Skolemælkslegat. Legatet er stiftet for at støtte fællesskabs- og sundhedsfremmende aktiviteter rundt om på landets skoler. Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser eller elevråd, hvis skole er med i skolemælksordningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top