Konkurrence: Jul i Tivoli og Midt om natten
Hjulkøbing-Tivoli_Lasse_Salling_01.jpg

Jul i Tivoli 2017. Hjulkøbing Stationsbygning Tog Aften

I Tivoli kan gæsterne stige om bord i de rygende damplokomotiver med vogne, der holder klar til afgang på perronen i Hjulkøbing. Foto: Tivoli/Lasse Salling
Da Tivoli tog hul på sin 25 års jubilæumssæson for Jul i Tivoli, tændtes et juletræ med 3.000 Swarovski-krystaller foran Nimb. Jul i Tivoli kan opleves helt ind i det nye år til og med 5. januar 2020

Julen i Tivoli har alle dage været noget ganske særligt, og år 2019 bliver ingen undtagelse, for her vil der endnu en gang dufte af velsmagende glögg og kanelkager samt være masser af oplevelser i vente for både børn og voksne. I Tivoli kan gæsterne stige om bord i de rygende damplokomotiver med vogne, der holder klar til afgang på perronen i Hjulkøbing. Det sker på Plænen som en del af det særlige juletema er en komplet jernbanestation med forskellige tog, der kører rundt om det høje juletræ. Temaet er inspireret af 1900-tallet, hvor togbaner var det nyeste i Europa og Danmark.

Danmarks mest ekstravagante juletræ
Foran Nimb Hotel er et juletræ, der er pyntet med over 3.000 krystaller til en værdi af ca. en million kroner. Siden 1991 har de ikoniske design-juletræer fra Swarovski bl.a. betaget publikum foran Rockefeller Center i New York mm.

Julekugler og nordisk jul
Der er hængt omkring 60.000 julekugler op rundt omkring i Haven for at byde julen velkommen.
Samtidig bliver Pantomimeteatret i Tivoli forvandlet til en julestue, og her bor julemanden, der hver dag sidder klar til at tage imod børnene og høre om deres julegaveønsker. Her er også mulighed for at aflevere sutten for de børn, der er klar til det. Selvfølgelig vil der også som altid være Lucia-optog den 13. december, hvor Luciabruden bærer lyset frem.
Der er over 50 boder på julemarkedet, og her kan gæsterne købe julegaver, søde sager og varme drikke og igen i år vil der også blive afholdt Fyrværkerifestival den 25., 26., 27. og 31. december, der skyder det nye år godt i gang og sige tak for det gamle.

Konkurrence
I samarbejde med Tivoli udlodder Gladsaxe Bladet følgende: 1×2 billetter til musicalen ”Midt om Natten” den 8. april kl. 20, 1×2 entré og turpas til Jul i Tivoli samt 1×4 entrébilletter til Jul i Tivoli. Du skal blot kunne svare på følgende:

Hvor mange julekugler hænger der i Haven:
A: Omkring 40.000
B: Omkring 60.000
C: Omkring 80.000

Send dit svar til kon@gladsaxebladet.dk med dit navn, adresse og telefonnummer samt evt. hvilken præmie, du ønsker dig mest. Skriv ”Jul i Tivoli” i emnefeltet. Vi skal have dit svar senest fredag den 29. november kl. 8.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres i avisen. Billetterne kan ikke ombyttes og må ikke sælges til 3. hånd.

Top