Lige uden for medaljerne
Gladsaxes damer sprang sig til en fjerdeplads

Seks danske foreningshold var i weekenden med til de Nordiske Mesterskaber i TeamGym i Drammen i Norge. Heriblandt Gladsaxe IFs danmarksmestre.

Kvinderne fra Gladsaxe sluttede dog lige uden for medaljerækken, som nummer fire, efter svenske GK Motus-Salto, islandske Stjarnan og svenske Brommagymnasterne. Greve blev nummer fem.
Ifølge gymdanmark.dk havde Gladsaxes damer kickstartet mesterskaberne med en smuk og veludført rytmeserie og afsluttede med en stabil baneomgang, men havde et par fejl i landinger og modtagninger i trapetten.

Gladsaxe IF sluttede med en samlet score for de tre discipliner på 49,825 – næsten fire point efter Brommagymnasterne på tredjepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top