Medaljer til karateklubben
Gladsaxe Karate Klub har været øverst på sejrspodierne ved to store mesterskaber i efteråret

Gladsaxe Karate Klubs yngre talenter har fået guld, sølv og bronzemedaljer ved to store karatestævner.
Ved Kaizen Danish Open i Kolding, hvor der deltog 400 karateudøvere fra både Danmark og Tyskland, nåede to af klubbens yngste stortalenter helt til tops. Det blev til et par fornemme guldmedaljer til Peter T. Jonassen og Nicoline Sørensen i henholdsvis kata og frikamp.

Herudover blev det til 3 bronzemedaljer: Peter T. Jonassen og Andreas Hristovi i frikamp, samt Nicoline Sørensen i kata.

Ved Greve Karate Open, som blandt andet er et storstævne for de yngste karateudøvere i Danmark, blev det til en flot sølvmedalje i frikamp til Andrea S. Kjeldsen.

karate
Klubbens instruktør Anton Andersen med guldvinder Peter T. Jonassen. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top