Mere BID i netværkene
Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune har bevilget penge til BID-netværk i 2020

Samtidig valgte Økonomiudvalget at støtte kampagnen “Sæt pris på din by – Køb lokalt”, der skal sætte fokus på, at det kræver lokal opbakning at skabe levende og attraktive bymidter.

– De tre BID-netværk i Gladsaxe har været en platform for at skabe dialog og partnerskab om udviklingen af handelsgaderne i de tre bydele [Søborg, Buddinge og Bagsværd]. Netværkene har skabt en række forskellige aktiviteter i de tre bydele, hvoraf enkelte i år bliver en gentagelse af en succes fra sidste år, herunder halloween og fælles julefrokost på hovedgaderne, skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.

BID-netværket blev startet i 2018, som et samarbejde mellem kommunen, lokale erhvervsdrivende, foreninger og borgere. Målet er at tage ansvar for det offentlige byrum sammen med kommunen, og at understøtte, at borgerne i højere grad vælger at handle lokalt. BID står for Business Improvement Districts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top