Rugantino er tilbage
rugantino.jpg
Den nye forpagter Niki glæder sig til at tage imod sultne gæster på Il Nuovo Rugantino. Foto: Henrik Hvillum
Efter en kort ombygningspause slog ”Il Nuovo Rugantino” i fredags dørene op på ny for pizza-elskere.

Det vil sige, der er nu mange andre gode retter på menuen, som er stærkt inspireret af egnsretter fra Napoli.

To napolitanske kokke, som hidtil har boet og arbejdet i Sverige, er nemlig blevet headhuntet til at servicere gæsterne.

Ud over at menuen er blevet piftet op og altså har fået et mere egnsbestemt præg, har man også gjort noget ved indretningen, som nu fremstår mere lys og familievenlig i reastauranten på Søborg Hovedgade 163.

– Vi har bygget om og bygget nyt, men vores kvalitet og prisniveau er den samme, som Il Rugantino var berømte for. Vi har fået to nye italienske kokke, som bare siger Spar To til alt, hvad vores gæster tidligere har været vant til, fortæller den tidligere ejer Giorgio begejstret.

Han anbefaler på det varmeste sin nye forpagter, som i fredags, slog dørene op til en restaurant med et nyt look, som man naturligvis håber på, at gæsterne vil synes om.

– Jeg har arbejdet hårdt på at få lokalerne klar til åbningen, og jeg håber at der kommer masser af glade og sultne kunder, og jeg synes også, at vi har fået et spændende vin- og menukort, siger Niki, som man altså møder som chefen, når sulten efter god italiensk mad melder sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top