Sensation: Gladsaxes U-11 ishockeydrenge vinder DM
Gladsaxe-ishockey-u11.jpg
Gladsaxes U-11 ishockeydrenge triumferede ved det uoficielle danmarksmesterskab i Esbjerg. Foto: Janus Karlsen
Det sker ikke så tit, at Gladsaxes ungdomshold i ishockey vinder trofæer og medaljer. Men ved forrige weekends uoficielle DM i Esbjerg, var der gevinst

Efter fem indledende kampe og to i slutspillet var sagen klar: Gladsaxe er danmarksmestre!

– Vi var specielt glade for at slå Rødovre, som er vores evige rival. De er altid hånlige over for os, når de vinder, så det var rart at give lidt tilbage. De havde vundet over os dagen før, så det var meget nervepirrende, fortæller holdleder Janus Karlsen.

I børne- og ungdomsishockey bliver spillere ikke udvist undervejs, men i stedet lægges der sammen, så man i stedet tager straffeslag efter slutfløjtet. I den sidste kamp mod Århus vandt Gladsaxe med 4-1, men til gengæld havde modstanderen fem straffeslag til gode. Der var med andre ord nerver på blandt de 17 spillere og deres trænere, holdledere og de medrejsende forældre.

– Det viste sig heldigvis, at vi havde en god målmand, og at vi også selv havde fem straffeslag til gode, så kampen sluttede med en sejr på 7-3. Vi havde nogle rigtig glade unger bagefter, de var faktisk helt oppe og køre, jubler Janus Karlsen.

1 kommentar om “Sensation: Gladsaxes U-11 ishockeydrenge vinder DM”

  1. Louise siger:

    Hejsa. Det er lidt ærgeligt at der står U-11 ishockeydrengene, efter som der er flere piger på holdet og ikke mindst er målmanden en pige altså målpigen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top