Vind billetter til dansk musical
MAMMA-MIA-FOTO-Bjarne-Stæhr.jpg
Der er både kendte ansigter og nye talenter i opsætningen af den populære Musical MAMMA MIA! Foto: Bjarne Stæhr
Den globale megasucces MAMMA MIA! kommer tilbage på dansk

Efter ti års ventetid kan det danske publikum atter opleve den ultimative feel-good musical MAMMA MIA! på dansk og med dansk cast i foråret 2020. Forestillingen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020.

På scenen står en blanding af 30 fremadstormende talenter og rutinerede skuespillere, sangere og dansere. I den store kvindelige hovedrolle som Donna kan publikum glæde sig til at møde Annette Heick, som for første gang spiller rollen som Donna – den rolle som Meryl Streep udødeliggjorde i filmen.

Som hendes giftemodne datter Sofie i forestillingens anden kvindelige hovedrolle får det blot 24-årige stortalent Matilde Zeuner Nielsen chancen. Som Sofies tilkommende mand Frej kan publikum se frem til at møde et andet nyt stjerneskud på den danske teaterhimmel i skikkelse af René Wormark, og som Donnas to slyngveninder Bibi og Tanya ses revystjernen, skuespilleren og sangeren Trine Gadeberg og skuespilleren Nicoline Siff Møller, som spillede Donna i 2010.

Forestillingens tre potentielle fædre bliver levendegjort af skuespilleren Gordon Kennedy som Henrik, sangeren og musicalveteranen Jesper Lundgaard som Stig og skuespilleren Peter Oliver Hansen som Bill – den samme rolle han havde i opsætningen i 2010.

Publikum kan også glæde sig til igen at opleve Anne Linnets oversættelse af ”Mamma Mia”, ”Dancing Queen”, ”The Winner Takes it All” og i alt 22 udødelige hits fra forestillingen.
Læs mere om forestillingen på www.mamma-mia.dk

I samarbejde med Have Kommunikation udlodder Gladsaxe Bladet 2×2 billetter til musicalen. Du skal blot kunne svare på følgende:

Hvem spiller hovedrollen som Donna:
A: Matilde Zeuner Nielsen
B: Linda P
C: Annette Heick

Send svaret med dit navn, adresse og telefonnummer på kon@gladsaxebladet.dk senest den 29. november kl. 8.00. Skriv Mamma Mia i emnefeltet. Vinderne får direkte besked og offentliggøres i avisen i uge 49.

Top