Åbent brev til kommunens ejendomsmæglerne
Arne Fogt, Buddingevej 350, st.th

Der er nok mange andre end mig, der læser jeres annoncer hver uge i Gladsaxe Bladet. Men det generer mig, at I ikke ved, hvor det I sælger hører hjemme. Alt hvad der bliver solgt i Mørkhøj skriver i at beliggenheden er i Søborg. Postnummeret er ganske rigtigt 2860 Søborg men Novembervej ligger altså ikke i Søborg, men i Mørkhøj
Grænsen mellem Buddinge og Bagsværd hedder Gammelmosevej. Alt det syd for hedder Buddinge og det på den anden side af vejen hedder Bagsværd. Til salg-skiltet på Møllevænget skal rettelig hedde Buddinge. Her skrives der altid 2880 Kongens Lyngby. Det er det korrekte postnummer, men beliggenheden er ikke i Kongens Lyngby.
Grænsen mellem Buddinge og Søborg er lidt mere svævende, da Søborg ikke var en by i den forstand. Det blev den først omkring 1900, da man begyndte at bygge huse i det det i dag kaldes Søborg. Indtil da bestod kommunen af fire byer Mørkhøj, Bagsværd, Buddinge og Gladsaxe og det, der i dag kaldes Søborg, hed Buddinge Mark. Men ”bygrænsen” her må være Kildebakken og Tinghøjvej.
Det ville glæde mig, hvis I fremover ville benytte de korrekte stednavne i annoncerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top