Bydelsmødre får første ’integrationspris’
Bydelsmødre-02-51-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Borgmester Trine Græse sammen med de nyuddannede bydelsmødre. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Kommune uddeler hvert år forskellige priser. Ældrepris, Handicappris og for første gang i år også en Integrationspris

Tirsdag den 10. december var 10 nyuddannede bydelsmødre inviteret op på rådhuset, hvor borgmester Trine Græse overrakte deres diplomer og blomsterbuketter. Men det var ikke den eneste pris, der blev uddelt. Siden 2016 har Gladsaxe uddannet bydelsmødre og flere af de ’gamle’ bydelsmødre var mødt op og blev altså overrasket med at modtage kommunens første Integrationspris nogensinde.

-Vi har en overraskelse til jer her i dag. Vi har nemlig besluttet, at I skal være de første, der modtager Gladsaxe Kommunes nystiftede Integrationspris, sagde Borgmester Trine Græse.
Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Michael Dorph Jensen (Ø), siger om den nystiftede Integrationspris:

– Jeg er rigtig glad for, at Integrationsrådet i Gladsaxe har foreslået en Integrationspris, som går til frivillige ildsjæle, foreninger og et netværk, der kaster sig ind i at arbejde med integration i hverdagen.

Han siger endvidere:
– Bydelsmødrene er ressourcestærke kvinder med visioner, vilje og talent og et intimt kendskab til dagliglivets udfordringer. Ikke blot kaster de sig deres kræfter ind i forhold til det enkelte menneske og fællesskabet, de har også brugt deres fritid til at uddanne sig som bydelsmødre. Det fortjener stor anerkendelse.

Bydelsmødres opgave er at skabe kontakt til og støtte andre kvinder, som lever lidt isoleret eller er sårbare, og som det offentlige kan have vanskeligt ved at nå. Med deres arbejde åbner de en således en dør op til det danske samfund og spiller derfor en vigtig rolle i at skabe en bedre integration i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top