annonce
Færre svin end sidste år
Svin-COLOURBOX4591738.jpg

Pigs who are photographed on one of farms

Der er angiveligt ikke nogen svin tilbage i Gladsaxe. Foto: colourbox
Den samlede svinebestand er faldende. I Gladsaxe har der angiveligt ikke været svinehold i mange år

Måske har det noget at gøre med, at anden de senere år har overhalet flæskestegen som danskernes foretrukte julespise.
Svinebestanden i Danmark var i hvert fald i juli på 12,6 millioner svin – et fald i forhold til samme tidspunkt sidste år.
De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 landbrugsbedrifter med svin i 2018.
I 1998 var tallet, ifølge Landbrug & Fødevarer 17.688.
Kun 65 af de omkring 2.000 danske svinebedrifter lå ifølge Danmarks Statistik i Region Hovedstaden i 2018, og kun 13,2 procent at svinebestanden lå i 2018 øst for Storebælt, ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018, var der ingen økologisk svineproduktion i Gladsaxe i 2018. Det nærmeste slagteri ligger da også i Ringsted.

Ingen svin i Gladsaxe
Ifølge Gladsaxe Kommune er der slet ingen landbrug i Gladsaxe, og så har der ikke været svineproduktion i kommunen siden bydannelsen i Gladsaxe startede, ud over enkelte svin i baghaven.
Angiveligt skulle der dog have ligget slagterier og påtænkte eller eksisterende svinefarme i Søborg i starten af 1900-tallet, ifølge Eva Molin fra Gladsaxe Byarkiv. Blandt andet et stort slagteri på det der dengang hed Frederiksborgvej 37, som i dag ligger på Søborg Hovedgade ved Søborghus Alle. I folketællingerne nævnes der, ifølge Eva Molin, ikke en eneste slagter i 1901. I 1906 boede der fire, og i 1911 var der én tilbage.
Danmark er med 56 procent opdyrket land, ifølge Danmarks Naturfredningsforening, det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh de mest intensivt dyrkede lande i verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top