Hvor er biodiversiteten?
Biodiversitet.jpg
Der skal også være plads til blomsterne og bierne i Gladsaxe Foto: Peter Kenworthy
Gladsaxe har en ”mellemgod” naturkapital. Men Danmark passer generelt ikke godt nok på sine skove og sin natur, siger ny rapport

– Bæredygtig forvaltning af skovene indeholder globalt set en væsentlig del af løsningen på den voldsomme tilbagegang af arter. Samtidig spiller skovene en unik rolle i kampen mod klimaforandringer, fordi de ved en bæredygtig forvaltning både lagrer CO2 i skoven, men også gennem skovens produkter erstatter fossile brændsler og CO2-dyre materialer, konkluderer Københavns Universitet i en ny rapport.

Men Danmark er samtidig blandt de dårligste i Europa til at pleje landets skove, og naturtilstanden i skovene er på tilbagetog. Blandt andet går det ud over biodiversiteten at der ikke er nok urørt skov, viser rapporten.

– Naturtilstanden opgøres med en central nøgleindikator, nemlig mængden af dødt ved (træ) i skovene, som udgør en vigtig del af fundamentet for økosystemet i skovene. Og her viser rapporten, at omfanget af dødt ved er faldet dramatisk de sidste fem år efter en periode i svag fremgang, til det nu laveste niveau i mindst 15 år, skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Ifølge forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening, har Gladsaxe en mellemgod naturkapital (hvor meget natur, der er i kommunen, og hvor høj værdi naturen har), hvor Gladsaxe ligger på en 29. plads, i forhold til kommunernes naturkapital, klemt ind mellem Varde og Norddjurs. Lyngby-Taarbæk ligger nummer tre, Gentofte nummer 22, Herlev nummer 39 og København nummer 42.

Naturkapitalindekset er lavet af forskere fra DCE på Aarhus Universitet på baggrund af alle tilgængelige data om biodiversitet (variation/artsrigdom i naturen).

Glade for placeringen
I Gladsaxe Kommune er man glade for placeringen.

– Vi er utrolig glade for, at vi blandt 98 kommuner ligger som nr. 29, og foran mange kommuner, som man normalt opfatter som mere naturrige. Det understreger, at det er lykkedes os at bevare naturlokaliteter med stort naturindhold, på trods af at vi er en næsten fuldt udbygget bykommune, siger Frederik Møller, biolog i Naturteamet.

I Danmarks Naturfredningsforening er man mindre imponeret.

– Det er umiddelbart overraskende, at en bykommune som Gladsaxe Kommune ligger i øverste tredjedel på listen som nummer 29. Man skal dog huske, at placeringen ”29” er relativ i relation til et Danmark, hvor biodiversiteten er meget presset. Der er potentiale for væsentlige forbedringer i såvel Gladsaxe som i det øvrige Danmark som helhed, udtaler formand for Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe, Kurt Loftkjær.

Ifølge Loftkjær, ser Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe gerne at biodiversiteten primært øges i offentlige arealer på bekostning af friluftsaktiviteter. Han foreslår blandt andet at man overlader de største dele af naturområderne til naturen selv, at den kommunalt ejede Slotsparken Skov får status af urørt skov, og at den statsejede Aldershvile Skov kunne henligge som urørt skov med mere dødt ved.

– Her er det oplagt, at Gladsaxe Kommune prøver at overtale staten. Gladsaxe Kommune kunne måske med få midler bevæge sig op af listen, hvis man gjorde noget alvorligt for vandkvaliteten i Bagsværd Sø. Biomanipulation med opfiskning kunne måske overvejes. Sidst vil vi foreslå, at Gladsaxe Kommune bruger tid og ressourcer på at sikre den biodiversitet, som vi kender fra de mere end 100 søer, som ligger i private haver, tilføjer han.

I Gladsaxe Kommune er det meste skov ejet af Naturstyrelsen, og kommunen har her ikke indflydelse på forvaltningen af skoven. Kommunen glæder sig dog over, at store dele af Hareskoven i Gladsaxe Kommune skal udlægges som urørt skov. Og når udlægget er fuldt implementeret, vil naturen, ifølge Gladsaxe Kommune, kunne udvikle sig og trives langt bedre end i dag. I naturen uden for skovene i Gladsaxe Kommune arbejdes der på at forbedre levemulighederne for de vilde arter.

– I Gladsaxe Kommune er biodiversiteten særligt knyttet til kommunens større naturområder. Selvom Gladsaxe er en bykommune, er der store fredede landskaber med vilde orkideer og ynglende rovfugle. Et særligt kendetegn ved Gladsaxe Kommune er de mange små søer, hvoraf mange ligger i private haver. Flere af disse er levesteder for et meget rigt dyre- og planteliv, og de fungerer som vigtige trædesten for spredning af visse arter, skriver Gladsaxe Kommune i en rapport om biodiversitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top