Kinesere besøger Bagsværd-skole
Bagsværds-digitale-laboratorium.jpg
I Bagsværd Kostskole og Gymnasiums ny digitale laboratorium forklarer lærer og elever de kinesiske skolefolk programmeringens kunst når robotterne skal i arbejde. Foto: Foto: Privat
Bagsværd Kostskole og Gymnasium havde besøg af en delegation af kinesiske skoleeksperter

Delegationen bestod af seks mænd og kvinder, der har ansvar for uddannelse på alle niveauer i byen Qingyuan – en by på 3,7 millioner indbyggere der ligger i Guangdong-provinsen i det sydligste Kina, et par hundrede kilometer fra Macau og Hongkong.

Delegationen var interesseret i at få belyst to ting: Dels hvordan man kan bedrive uddannelsesinnovation inden for de rammer, staten afstikker og dels, hvordan begrebet ”independent schools” udfolder sig i Danmark. Delegationen fik blandt andet vist, hvordan skolens nyeste digitale laboratorium fungerede – et lokale som også er til undervisning, men hvor hovedtanken er, at eleverne på skolens digitallinje har adgang døgnet rundt. De kinesiske eksperter fik også en gennemgang af, hvordan skolens grundskolehold i innovation og entreprenørskab havde bidraget til et udviklingsprojekt af skolens toiletfaciliteter til knap to millioner kroner.

– Kendetegnende for aktiviteterne var, at en væsentlig del af skolens undervisning har fokus på elevernes egne akademiske interesser. Med fokus på netop disse er det lykkedes Bagsværd Kostskole og Gymnasium at løfte det generelle akademiske niveau, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top