Jasmin Agertoft var i et felt med mange stærke junior-løftere, men fik to godkendte løft i træk på 63 kg og 65 kg og sluttede af med to løft på henholdsvis 79 kg 82 kg i stød, hvilket rakte til en sølvmedalje.
– Selv var Jasmin lidt overrasket over udfaldet og medaljen, men et godt resultat forfordeles altid til de bedst forberedte, skriver Dansk Vægtløftnings-Forbund på deres hjemmeside.
Esben Helmø-Larsen havde også en fantastisk dag. Hans mål var at blive nordisk mester, og det klarede han i første forsøg på 100 kg i træk og 125 kg i stød. Efterfølgende gik han efter at sætte danske rekorder, hvilket lykkes med 107 kg i træk og 136 kg i stød – i såvel træk, stød som i 2-kamp, skriver Dansk Vægtløftnings-Forbund.
Med Esbens resultat, kommer herreholdet fra Bagsværd Vægtløftnings Klub for første gang over 1300 point (fordelt på fire atleter) – et historisk højt niveau i klubben, fortæller Bagsværd Vægtløftnings Klub.
De to vægtløftere trænes til dagligt af Tommy Larsen og René Larsen.