Nødvendig kontrol
Facebook-Jobcenter-Gladsaxe.jpg
Det er kun i forbindelse med mistanke om snyd med sociale ydelser, at medarbejdere i Gladsaxe Kommune kigger nærmere på borgernes åbne Facebook profiler. Foto: Peter Kenworthy.
Det er nødvendige redskaber mod snyd at tjekke borgernes Facebook-profil og kontrollere anonyme tips, mener Kommunernes Landsforening. Flere fagforeninger er uenige

Når man er arbejdsløs – eller ledig eller jobsøgende som det hedder på moderne dansk – bliver man ofte opfordret til at bruge sit netværk til at få et job. Blandt andet ved at bruge sociale medier som LinkedIn og Facebook i jobsøgningen.

Men kommunerne skal også sikre at man ikke udbetaler sociale ydelser til borgere der ikke har krav på dem. Og her skal man blandt andet tjekke borgernes Facebook-opdateringer, og efterse anonyme tips, mener Kommunernes Landsforening.

Kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi hos Kommunernes Landsforening, Pia Færch, fortæller i seneste nummer af Fagbladet 3F, at kommunerne faktisk opdager mange sager, hvor borgerne får udbetalt midler, som de ikke er berettiget til, og mener derfor at kontrollen foretages med god grund.

– Det er vigtigt at sige, at kommunerne overordnet holder sig til det, de må. Men der sker jo nogle menneskelige fejl ind imellem. Så er det, at man som kommune må gå ud og sige, at dér lavede vi en fejl. Kommunerne gør en stor indsats, og de arbejder hele tiden på at blive bedre, siger Pia Færch.

– Jeg kan ikke sige, at der ikke er borgere, der oplever, at det ikke er rart, og at det ikke foregår på den rigtige måde. Men kommunerne har nogle retningslinjer, som de skal følge. Det er altid en balance, tilføjer hun.

En del mediehistorier
Der har været flere mediehistorier om kommuners kontrol af borgernes Facebook-sider i de senere år, dog ikke umiddelbart nogen fra Gladsaxe.
I 2015 blev en dame fra Vejen eksempelvis præsenteret for 52 sider med udskrifter fra Facebook af kommunen, og blandt andet på baggrund af disse Facebook-opslag anklaget for socialt bedrageri.

Dengang var det, ifølge en rundspørge til alle landets kommuner foretaget af DR Nyheder, kun tre af landets 93 kommuner med kontrolteams, som ikke benyttede sig af sociale medier i deres undersøgelser af borgerne.

Og så sent som i november fortalte Fagbladet 3F om en mand i Thisted der fik frataget sine sygedagpenge, fordi han havde fotos til salg på Facebook.
De fagforeninger, som Gladsaxe Bladet har kontaktet, melder ikke umiddelbart om lignende tilfælde i Gladsaxe. Flere af dem fortæller dog, at man ikke nødvendigvis altid er enig med jobcentrenes måde at håndtere syge medarbejdere eller med Kommunernes Landsforening i, at det at tjekke borgernes Facebook-profil og kontrollere anonyme tips er nødvendige redskaber.

– I Gladsaxe Lærerforening mærker vi, at Jobcentrenes ageren er en hård omgang for de syge. Det er ikke en form, som vi sympatiserer med, men vi har ikke erfaringer med overdreven kontrol af de sygemeldte, fortæller formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov.

I FOA har man set flere eksempler på, at kommuner overvåger borgere på sociale medier, fortæller forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen.
– Men vi ser kun de sager, hvor kommunen eller forsikringsselskabet beslutter sig for at føre en sag og ikke de, hvor sagen droppes efter at have overvåget borgerne. Det er en helt urimelig og skræmmende udvikling, som går ud over borgernes grundlæggende retssikkerhed og lægger et unødvendigt pres på mennesker, som i forvejen står i en svær situation, tilføjer hun.

Må gerne tjekke Facebook-profiler
Det uafhængige tænketank Justitia udgav tidligere på året en analyse af kommunernes kontrol med modtagere af sociale ydelser.
Her konkluderer man ”at retsgrundlaget for kommunernes kontrolarbejde i sociale sager i meget vid omfang er præget af regelkompleksitet … [som] skaber uklare grænser”.

Men myndighederne må, ifølge Folketingets Ombudsmand, gerne indhente oplysninger fra Facebook under visse omstændigheder.
– Myndigheder må gerne hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook, når profilen er så åben at det ikke kun er personens ’venner’ på Facebook der kan se oplysningerne. Når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere af Facebook, er oplysningerne nemlig offentligt tilgængelige, pointerede Folketingets Ombudsmand tilbage i 2011.

Ombudsmanden havde måttet tage stilling til emnet, efter at en medarbejder i SKAT havde været inde på en kvindes Facebook og brugt nogle af de oplysninger der lå om hende. Kvindens profil på Facebook var åben, så alle brugere af

Facebook kunne se hvad der stod om hende.

– Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til at man hænger oplysningerne op et offentligt sted. Så er oplysningerne offentligt tilgængelige, og så må myndighederne gerne bruge dem, sagde Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, dengang.

Takt og tone
Formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Michael Dorph Jensen (Ø), fortæller at han har fuld tillid til at medarbejderne i Gladsaxe Kommune behandler disse oplysninger på en ordentlig måde.

– Det er nemlig sådan, at det kun er i forbindelse med mistanke om snyd med sociale ydelser, at medarbejderne undtagelsesvis vil kigge nærmere på borgerens åbne Facebook profiler. Det kan danne grundlag for, at kommunens Kontrolenhed vælger at påbegynde en sag, hvor forholdene undersøges nærmere, udtaler han.

Kontrolenheden har i 2019 indtil nu behandlet 199 personsager, og oplysninger fra Facebook indgår i belysningen af en konkret sag, når det vurderes relevant.
– Det er den skønsmæssige vurdering, at oplysninger fra Facebook anvendes til belysningen af mellem 1/4 og 1/3 af de sager, som Kontrolenheden behandler. Det er dog vigtigt at understrege, at oplysninger fra Facebook aldrig står alene, men derimod altid indgår som en af flere kilder i en samlet belysning af sagen. Emma Gad skrev for mange år siden bogen Takt og Tone, med gode råd omkring adfærd, opførsel og samtale i det private og offentlige rum. Og det vil være fint for både gladsaxeborgere og medarbejdere at have noget lignende i forbindelse med brugen af for eksempel sociale medier, siger Michael Dorph Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top