annonce
Skøjteløbere var til DM
Gladsaxe Skøjteløber Forening (GSF) havde to løbere med ved Danmarksmesterskaberne i kunstskøjteløb, som blev afholdt i Gentofte Skøjtehal

Sofie Jensen, på 14 år, løb det første DM i sin karriere i gruppen Novice M piger.

– Sofie løb et overbevisende kort program lørdag, fulgt op søndag med endnu et overbevisende langt program. Hun viste stor styrke i sine spring og havde rigtig god udstråling i begge sine programmer. Sofie opnåede ved sit første DM en flot samlet 4. plads ud af i alt 13 løbere fra hele Danmark, skriver GSF i en pressemeddelelse. Sofie Jensen sluttede på i alt 65.58 point.

GSFs anden løber, Isabella Westergaard Michailoff Clausen på 15 år, løb sit 9. DM, i rækken Junior M damer.

– Isabella lå efter det korte program lørdag på en 11. plads ud af 13, i en meget stærk række med hele to piger, der kæmper om VM-pladsen i Juniorrækken til februar 2020. Med et nyt langt program søndag viste hun rigtig god udstråling og gode spring. Isabella viste, at det nye program havde båret frugt, og hun løb sig til en 9. plads i langt program og avancerede til en samlet 10. plads ved DM, tilføjede GSF.
Isabella Westergaard Michailoff Clausen sluttede på i alt 78.47 point.

GSF holder Fun Skate konkurrence på hjemmebane den 1.-2. februar 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top