Små helgener
Lucia-Rådhuset-02-51-19-FORSIDE.jpg
Traditionen tro gik børn fra Gladsaxes institutioner og skoler Lucia på rådhuset og rundt om på andre af kommunens institutioner. Foto: Kaj Bonne.
Traditionen tro gik børn fra Gladsaxes institutioner og skoler Lucia på rådhuset og rundt om på andre af kommunens institutioner

Den 13. december – på Luciadag – gik 75 børn fra Gladsaxe Skovbørnehave, Børnehuset Nøddehegnet, Bagsværd Børnehave, Børnehuset Alsikemarken og Børnehuset Skibet Luciaoptog på Gladsaxe Rådhus, hvor de sang Lucia, Under stjernerne på himlen, Søren Banjomus og Nu er det jul.

Børnene havde inden da øvet i institutionen, hjemme og har haft en øvedag på Musik- og Billedskolen.

Også rundt omkring på andre af kommunens skoler blev der gået Lucia med stor andægtighed og vigør. Blandt andet på Buddinge Skole, hvor tredjeklasserne i år gik Lucia i skolens hal. Og på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, hvor det også var tredjeklasserne der hyldede den sicilianske helgen.

Lucia var ifølge myten en kvinde fra Sicilien, der led martyrdøden i 304, og som senere blev helgenkåret af den katolske kirke. Luciaoptoget er en gammel svensk tradition som kom til Danmark i 1940’erne. Sangen ”Santa Lucia” er en italiensk folkesang.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top