Verdens bedste Femina
Femina-02-47-19.jpg
Fem af Danmarks bedste fodboldspillere mødes stadig med gamle klubkammerater i Feminas klubhus ved Gladsaxe Stadion. Foto: Kaj Bonne.
I halvfjerdserne var Femina fra Søborg verdens bedste fodboldhold

Går man en tur en kold novemberaften ved Gladsaxe Idrætspark, er der en særlig stemning. De store projektører kaster al deres lys ud over kunststofbanerne ved det historiske idrætsanlæg i Søborg. I baggrunden hæver Høje Gladsaxe sig op over det hele – med lys i alle vinduerne.

Der er godt gang i vinterbolden, men ikke så mange piger at spotte på anlægget. Men sådan har det ikke altid været. Engang huserede nemlig det hæderkronede hold fra Boldklubben Femina netop her. Træning på ”bane 9”, og kampe på stadion – med deres helt egen stadionspeaker.

Femina dominerede dansk fodbold i årtier. Klubben blev etableret af en journalist på damebladet ’Femina’ (Aller) i 1959, som samtidig også etablerede den første pokalturnering for kvinder i Danmark – som Femina selv vandt det ene år efter det andet. Femina leverede sågar spillere til et helt landshold, der hjemførte (det uofficielle) VM til Danmark i 1970. Men hvad blev der af dem? Pionererne fra Femina med det rød-hvide logo, som havde hjemmebane her på Gladsaxe Idrætspark og som havde afgørende betydning for dansk kvindefodbolds udvikling.

Et lille klublokale – med en stor historie
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men i den lave grå betonbygning fra 60’erne ved Gladsaxe Idrætspark – dén med det store BK Hero skilt og Gladsaxe Bokseklub-skilt – gemmer der sig et klublokale, som kun få kender til. Man skal faktisk helt op af trappen til 1. sal, før man støder på et lille blåt skilt uden for en dør, hvor der står ”Boldklubben Femina”. Her mødes de hver torsdag. Nogle af de gamle danmarksmestre – og ja, flere af dem sågar verdensmestre. Det har de gjort i 25 år.

Selvom Femina (der i dag stadig har 50-60 medlemmer) deler lokalet med både badminton-husmødre og petanque-entusiaster, så er der ingen tvivl om Feminas aftryk på lokalet, ej heller deres aftryk på dansk fodbold. Her hænger et hav af holdfotos på væggene, og to kæmpemæssige skabe med store pokaler, der vidner om en storhedstid. På væggen bag baren (som de selv har bygget) står der med stor rød skrift: FEMINA.

Mødt ind denne torsdag aften i deres gamle klublokale er Inge (kaldet Star), som var med til at starte Femina i 1959, Anne-Marie (kaldet Danmark), tidligere formand, ivrig fotograf og dokumentarist af Feminas historie, Joan, Grethe (nuværende kasserer og redaktør) og til sidst Helene, som er den eneste med hele 2 VM-medaljer, da hun også blev udtaget til landsholdet, der drog afsted og vandt VM i Mexico i 1971. Alle er de danmarksmestre. Og så er de venner. De mødes ’for det sociale’, og man mærker med det samme den stærke klubånd.

Når de møder ind om torsdagen, starter de altid med et slag kort, sludder og snacks. Og de sidder på ”vante” pladser, forstås det. Senere på aftenen kommer der flere og flere til. Ann-Marie fortæller, hvordan det hele jo startede med, at de trænede om torsdagen. Træning blev til løb. Løbeture blev til gåture. Indtil de til sidst rykkede indenfor. Helene fortæller dog også om, hvordan de har været ovre og heppe på klubbens (sidste) syvmandshold (”tanteholdet”), når de spillede kamp – på deres gamle bane 9. De fortæller grinende om deres 60-års jubilæumsfest her i oktober, hvor lokalet var stuvende fuldt, og at festen var ’alle pengene værd’.

Anne-Marie fortæller videre om dengang i 1966, hvor de spillede opvisningskamp i en fyldt Idrætsparken for 50.000 mennesker, lige før Harald Nielsen skulle på banen. Helene fortæller om, da de hilste på Dronning Magrethe og prinsgemalen i Italien.

Ja, det skorter ikke på anekdoter fra storhedstiden i 60’erne og 70’erne, og man får lyst til at høre historier og kigge scrapbøger hele aftenen i det lidt dunkle lokale. Det er dog som om, det ikke helt er gået op for dem, hvor store resultater, de egentlig har opnået, og hvor stor indflydelse lige netop de har haft på, at pige- og kvindefodbold blev promoveret og voksede så meget, som det gjorde herhjemme. De er blot taknemmelige for at have oplevet alt det, de har oplevet, og så endda ”uden at have det pres på sig, som pigerne (kvindelandsholdet, red) har i dag” og virker ikke til at mangle mere opmærksomhed, trods deres afgørende betydning for kvindefodbold – også internationalt.

Fra Søborg til Zürich
Indtil for ganske nyligt stod VM-pokalen fra det uofficielle VM i 1970 – med FEMINA indgraveret – i det lille klublokale i Gladsaxe Idrætspark. Men for nylig fik de besøg af en FIFA-repræsentant, som hentede pokalen, og efter Femina-spillernes eget ønske, formelt overtog den og fragtede den ned til FIFA World Football Museum i Zürich, hvor den for eftertiden vil dokumentere deres indsats på grønsværen i 1970. Som Anne-Marie siger: ”Tænk, at man er blevet så gammel, at man er kommet på museum”. De planlægger at tage derned allesammen til sommer og se, hvor den står.

Grunden til, at pokalen tilhørte Femina og ikke et ”rigtigt” landshold er, at kvindefodbold først blev optaget i DBU i 1972, efter man havde vundet ét til (uofficielt) VM, nemlig i 1971 i Mexico. Indtil da spillede kvinderne i Danmark under organisationen DFKU. Her vandt Femina-damerne det ene Danmarksmesterskab efter det andet.

Femina-holdet søgte derfor også udenlands for at få mere modstand, og efterhånden blev de inviteret til stævner til udlandet med alt betalt, fordi de var så gode. DFKU gav derfor også Femina lov til at deltage i det uofficielle verdensmesterskab i 1970 i Italien, ud fra den betragtning, at Femina var det bedst sammenspillede hold i Danmark – og fordi klubben samtidig rådede over de bedste spillere i Danmark på det tidspunkt.

Inge, Anne-Marie, Joan, Grethe, Helene var ikke blot de bedste til at vinde mesterskaber. De fik gjort det acceptabelt for piger at spille fodbold i Danmark og banede vejen for, at alle de små piger i FC Bella, IF Bytoften og Bagsværd Boldklub, i dag kan drømme om at være verdens bedste på en fodboldbane.

Fakta:
1959: Femina etableres i Valby af journalist fra damebladet Femina
1966: Femina ikke længere en del af ugebladet Femina og Aller koncernen – står nu på egne ben
1968: Stengården Boldklub i Bagsværd henvender sig med ønske om at Femina flytter til Bagsværd
1970: Dansk landshold bestående udelukkende af Femina-spillere vinder uofficielt VM i Italien
1971: Dansk landshold vinder uofficielt VM i Mexico – med én Femina-spiller (Helene Østergård Hansen)
1972: Femina får bane og klublokale på Gladsaxe Idrætspark (og kvindefodbold optages i DBU)
1975, 1977 og 1980: Femina vinder det danske mesterskab (i DBU-regi)
Holdbillede fra Femina-kamp i 1972 mod Kalundborg. Foto:

Holdbillede fra Femina-kamp i 1972 mod Kalundborg. Foto:

Grethe, Helene, Inge, Joan og Anne-Marie foran Feminas fyldte pokalskab og med holdbillede fra 1972. Foto: Kaj Bonne.

Grethe, Helene, Inge, Joan og Anne-Marie foran Feminas fyldte pokalskab og med holdbillede fra 1972. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top