Dansk rekord af Bagsværd-roer
Roning-01-04-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var stor interesse i at følge de 684 roere til DM i ergometer i Gladsaxe Sportshal. Foto: Kaj Bonne
Der var hele to danske rekorder som bonus, da Bagsværd Roklub i den forgangne weekend dannede rammen om DM i indendørs roning også kaldet ergometer. Den lokale OL-deltager, Frida Sanggaard, vandt i ny dansk rekordtid

Den 21-årige Bagsværd-roer tilbagelagde de 2000 imaginære meter i tiden 6.47, 2, hvilket var hele 14 sekunder hurtigere end nærmeste konkurrent, Anne Larsen fra Odense. Dermed viste Frida Sanggard, at hun er i storform forud for den kommende udendørssæson, som altså også byder på OL-deltagelse.

Det blev til yderligere en dansk rekord hos herrerne, da en anden OL-deltager, Sverri Nielsen, for fjerde dang på fem år satte dansk rekord hos herrerne. Den dansk/færøske VM-sølvvinder vandt i tiden 5.44.8, hvilket var 6.5 sekunder hurtigere end nr.2, Joachim Sutton fra Roskilde.

Eliteroerne fik dermed bevist, at toppen af dansk roning holder en høj standard. Men stævnet i Gladsaxe Sportshal beviste også, at ergometer-roning er en sport for alle aldersklasser. Den yngste deltager var under 10 år, den ældste, Flemming Bay Nielsen fra Bagsværd Roklub, er 83 år.

Ergometertræning er benhårdt
Indendørs roning – eller roning i ergometermaskine – udfylder behovet for benhård træning, som eliteroerne har vinteren igennem for at holde formen ved lige. De fleste kender til apparatet, som står i det lokale fitnesscenter, og lige så mange ved, hvor ubønhørligt krævende, det er at udfordre maskinen.

Effekten af træning i romaskinen er dobbelt så energikrævende som løb og tre gange så krævende for kredsløbet, når man sammenligner med cykling.

– Ergometeret er oprindeligt udviklet som et vintertræningsapparat, som dukkede op omkring 1990. Siden da er det eksploderet i ro-miljøet og i alle fitnesscentre og andre mærkelige steder. De seneste 10-12 år har man så arrangeret forskellige ergometerstævner, mest af alt fordi det var for trist og der manglede målsætning i vinterens løb, fortæller Ole Lindskov, næstformand i Københavns Regattaforening og en af ildsjælene bag arrangementet.

I alt deltog 684 roere fra hele landet, heraf omkring 100 fra Bagsværd Roklub. Resultatmæssigt blev DM en stor succes for den arrangerende klub, som løb med 5 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer i de mange forskellige klasser.

Se flere resultater her: ergometertider.dk/?page=results&regatta=dm2020

Frida Sanggard kom på ingen måde sovende til det danske mesterskab og den nye rekord ved DM i ergometer i Gladsaxe Sportshal. Foto: Kaj Bonne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top