Dyrevenner og hverdagens helte
DeSærligeg.jpg
Vincent Cassel og Reda Kateb i ”De særlige”. Foto: Scanbox Film.
Bibliografen viser filmatisering af børnebogsklassiker og film om to hverdagshelte

Man skal lige vænne sig til tanken. Robert Downey jr. har nærmest udelukkende været at finde i rollen som Tony Stark aka. Iron Man i Marvels omfattende Avengers-univers. Nu har han så fuldstændigt skiftet spor med komedie-eventyret, ”Doolittle”.

Dr. Dolittle har vendt menneskenes verden ryggen efter sin kones død. Han synker ned i selvmedlidenhed og er kun i selskab med de dyr, han har lært at tale med. Men da selveste Dronning Victoria har brug for hans hjælp, går den gode doktor i aktion igen. I selskab med sine dyrevenner drager han ud på verdenshavene for at finde en mirakuløs medicin på Eden Tree Island. Den farefulde rejse byder på glubske pirater, en hævngerrig tiger og en oldgammel drage, men mon ikke det hele nok skal ende lykkeligt for den gode doktor og alle vennerne?

Hvordan følger man en så massiv en succes som ”De urørlige” op. Man gør simpelthen lige som instruktørerne bag, Éric Toledano og Olivier Nakache, og laver ”De Særlige”; endnu en humoristisk og rørende film om to af hverdagens helte. De to, spillet af Vincent Cassel og Reda Kateb, vil skabe bedre rammer for en gruppe unge, der falder uden for normen. Det kan som bekendt være vanskeligt at tænke uden for boksen, især når bureaukratiet gang på gang stiller sig i vejen.

Filmen er baseret på den sande historie om Stéphane Benhamou og Daoud Tatou, deres enestående partnerskab og ikke mindst venskab, der bryder med traditioner og vanetænkning og bringer smilet tilbage hos nogle helt særlige mennesker.

Ovenstående film har danmarkspremiere i Bibliografen torsdag 23. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top