Få forbedringsforløb
Ungdomskriminalitet-COLOURBOX1260434.jpg
Ungdomskriminalitetsnævnet kan idømme børn såkaldte ”forbedringsforløb”, der skal på dem væk fra en kriminel løbebane. Foto: Colourbox.
Ungdomskriminalitetsnævnet fyldte et år til nytår. I de første ni måneder af 2019 var der syv sager for nævnet i Gladsaxe og fire forbedringsforløb

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn der blev oprettet i januar 2019. Nævnet kan idømme børn såkaldte ”forbedringsforløb” på op til to år, der skal få barnet væk fra en kriminel løbebane.
Her kan barnet, ifølge Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fra december 2018, eksempelvis skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt, tage ophold i en ungdomsklub, anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted eller indgå i et døgnophold eller aflastningsordning. Eller en straksreaktion, hvor barnet eksempelvis skal rydde op efter hærværk eller udføre frivilligt arbejde.

Møder i nævnet afholdes i mødelokaler ved domstolene, og barnet, forældremyndighedsindehaverne og kommunen, der er kommet med indstillingen, skal være til stede. Tidligere var det kommunerne der behandlede sager om børn og unges kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet medvirker, ifølge nævnet selv, ”til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år”. Nævnet består af en dommer, et kommunalt ansat medlem og et nævnsmedlem, som er ansat i politiet.

Syv sager i Gladsaxe
Ifølge Københavns Vestegns Politi er der årligt under ti børn fra Gladsaxe i alderen 10-17 år, der er mistænkt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Per 1. oktober 2019 har der været syv sager for nævnet i Gladsaxe. I fire af sagerne er der truffet afgørelse om forbedringsforløb, fortæller Gladsaxe Kommune. Ifølge Kriminalforsorgen har nævnet i alt i 2019 behandlet omkring 600 sager.

Gladsaxe Kommune har en socialfaglig teamleder fra Familieafdelingen som repræsentant for kommunen i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ifølge kommunen er de korte tidsfrister til at gennemføre ungefaglige undersøgelser dog en udfordring, ligesom politiet har haft udfordringer med at finde niveauet for, hvornår en sag skal indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet.

– Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at en forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet kan sidestilles med en forelæggelse for Børn- og Ungeudvalget. Der knytter sig imidlertid skærpede frister for forelæggelsen, hvilket kan indebære, at det bliver sværere for socialrådgiverne effektivt at balancere sagsporteføljen effektivt, kan man læse i dagsordenen fra Gladsaxe Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg fra februar sidste år.

Forvaltningen skal komme med input til sager til Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder udarbejde udtalelser og i et vist omfang forestå opfølgning på sagen.

Konsekvent kriminalitetsbekæmpelse
Da oprettelsen af nævnet blev besluttet i 2018, udtalte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (C):

– Det skal stå klart, at kriminel adfærd er uacceptabelt og har konsekvenser. Vi sikrer, at der er en mærkbar og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet.

– Det er vores klare opfattelse, at børnene og de unge samt deres familier generelt føler sig godt behandlet og hørt ved nævnene, udtalte chef for Koncern Ungekriminalforsorgen, Mette Adamsen, lige inden nytår.
Ungdomskriminalitetsnævnet er dog blevet kritiseret af Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet og Dansk Socialrådgiverforening for at være en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder, have fokus på straflignende sanktioner i stedet for sociale indsatser, og ikke at fremme kriminalitetsbekæmpelsen.

– Det er bekymrende, at størstedelen af sagerne handler om børn helt ned til 10 år. For det betyder, at børn nu meget tidligt kommer i forbindelse med et system med et domstolslignende nævn, hvor indsatserne er strafbetonede, udtalte formanden for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup til fagbladet Socialrådgiveren, sidste år.

FAKTA

I Gladsaxestrategien står der, at ”vi møder børn og unge med tillid og positive forventninger og har fokus på deres styrker og potentialer”, og at ”jo tidligere vi reagerer på de tidlige tegn hos børn og forældre, jo bedre er vi til at sikre en positiv livsbane for de børn, der enten er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte”.

I Gladsaxe Kommunes Børne- og Ungepolitik for 2015-2020 kan man læse, at kommunen prioriterer ”en tidlig og forebyggende indsats over for ungdomskriminalitet”, samt at ”forældre, civilsamfund, politi, omegnskommuner og andre samarbejdsparter deltager aktivt i at mindske ungdomskriminalitet og gøre Gladsaxe fri for bandekriminalitet”.

Ifølge en rapport om børne- og ungdomskriminalitet fra Justitsministeriet, har antallet af mistanker og sigtelser mod børn mellem 10 og 14 i Gladsaxe været generelt faldende mellem 2008 og 2018, mens det for de 15-17 årige er stigende.

Ifølge KL’s nøgletal for udsatte børn 2019, lå kriminalitetsprocenten for de 15-22 årige i Gladsaxe i 2017 på 12,1 procent for udsatte og 1,1 procent for ikke-udsatte børn og unge. På landsplan var tallene 7,9 procent og 1,1 procent. ‘Udsatte’ omfatter børn/unge, som har været anbragt eller modtaget individrettede forebyggende foranstaltninger.
[/color-box]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top