Forholdsmæssigt færre enlige ældre
ldre-sammen-COLOURBOX18837921.jpg

Modern seniors having tea and talking in cafe

Både mænd og kvinder lever længere, og deres husstande opsplittes derfor senere. Foto: Colourbox.
Andelen af danskere på mindst 65 år der bor alene er historisk lav. Til gengæld stiger antallet

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986.

I faktiske tal er der dog sket en stigning af antallet af ældre danskere, der bor alene, siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019, sammenlignet med lidt over 300.000 i 1986.

I Gladsaxe er antallet af enlige mænd og kvinder over 65 på samme måde steget siden 1986 – især når det gælder dem over 80 – fra 3.500 til lidt over 5.000, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er ellers faldet hvert år siden år 2000, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til.

– Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere, siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top