Fredningssag trækker ud
Renovering af Danmarks Nationale Rostadion ved Bagsværd Sø udskudt på ubestemt tid

Det var planen at der skulle stå et nyt rostadion klar i år, til VM i kano og kajak sprint.

Siden har en række klagesager og udløbne tilladelse dog sat planerne på hold, i hvad Gladsaxes borgmester Trine Græse (A) kalder et ”evighedsloop”.

– Vi aner ikke, om vi nogensinde kan gennemføre vores renoveringsprojekt med de nuværende regler og sagsbehandlingstider, fortalte hun til Berlingske Tidende i sidste uge.

Ifølge Kurt Loftkjær, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe, som hele tiden har været imod det påtænkte nye rostadion, kan situationen sammenfattes således:

– Gladsaxe Kommune har taget chancen og forceret et yderst kompliceret projekt. Med en dårlig sagsbehandling i såvel Gladsaxe Kommune og Fredningsnævnet har man tabt sagen på gulvet og sat tilliden til DN Gladsaxe overstyr, fortæller Kurt Loftkjær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top