Jubilæumsfest i genbrugsbutik
Blå Kors fejrer 125 års fødselsdag

I 125 år har Blå Kors hjulpet nogle af de mennesker i Danmark, som har det allersværest. Blandt andet mennesker, som kæmper med misbrug og hjemløshed.

Det arbejde bliver hyldet den 1. februar, hvor Blå Kors’ genbrugsbutik på Søborg Hovedgade inviterer til jubilæumsfest fra klokken 10 – med 25 procent på alle varer i butikken, hvad enten det er møbler, tøj eller smånips. Derudover har kunderne mulighed for at gå på skattejagt og lede efter gavekort på 125 kroner, som er gemt rundt omkring i butikken.

Blå Kors har i dag 53 butikker på landsplan og en webshop, lidtsmartere.dk, hvor kunderne kan købe tøj og ting online.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top