annonce
Klimapolitik er kommunalpolitik
Regnvejr-06-37-15.jpg
Ifølge DMI bliver fremtidens vejr mere ekstremt, og vi får flere hændelser med kraftig regn afbrudt af længere perioder med tørke. Foto: Kaj Bonne.
KL kommer med anbefalinger til kommunal CO2-reduktion. Gladsaxe Kommune er begejstret, Danmarks Naturfredningsforening er mindre imponeret

– I kommunerne er vi bevidste om, at det er lokalt, vi skal finde de gangbare og langsigtede løsninger. Både med virksomheder og borgere, udtaler formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard.
Tidligere på måneden kom KL med et udspil om CO2-reduktion, med 48 konkrete anbefalinger til reduktion af kommunal CO2-udslip, der ifølge KL vil være nødvendige bidrag, hvis kommunernes indsats for at reducere CO2 skal styrkes. Samt et udspil om klimatilpasning.

– Allerede nu påvirker klimaforandringerne både borgere og kommuner direkte. Voldsomme skybrud, stigende grundvandsspejl og talrige oversvømmelser sætter både borgere og kommuner under pres, skriver KL i sidstnævnte udspil.

I udspillet om CO2-reduktion påpeger KL, at kommunerne samlet set er landets største bygningsejer og offentlige arbejdsgiver, indkøber varer og tjenesteydelser for 100 milliarder om året, samt at kommunernes bidrag ikke er et spørgsmål om klima eller kernevelfærd, men både og.

Konkret anbefaler KL blandt andet at kommunerne skal lave strategiske energiplaner, at der skal strammere krav til miljøzoner i byerne, at merudgifter til CO2-reducerende løsninger fritages fra anlægsrammen og at kommunernes adgang til at kunne stille krav til leverandørers virksomhedsprofil skal styrkes.

Samt mere generelt at udbygge den vedvarende energi, en strategisk energiplanlægning, bedre kollektiv trafik, bedre affaldshåndtering, flere træer, klimavenlig indkøb og udbud.

’For tidligt at sige hvor det ender’
Gladsaxe Kommune er meget begejstret for KL’s udspil og har været med til at udforme den, fortæller man.

– Kommunen har selv gang i det meste og med den aftale i budgettet om en samlet plan for grøn omstilling, er det planen, at vi skal løfte os endnu højere. Men det er jo en politisk proces, som skal i gang, så det er for tidligt at sige noget om, hvor det ender, udtaler Gladsaxe Kommune til Gladsaxe Bladet.

Kurt Loftkjær, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe, er mindre imponeret over KL’s udspil.

– Udspillet er meget defensivt i en tid, hvor syvmileskridt af hensyn til klimaet er nødvendige for at nå den ønskede 70 procent C02-reduktion i 2030. I udspillet tales der meget tidskrævende frem for reelle tiltag ude i kommunerne. Der er mange krav og ønsker til Staten uden, at KL kan få øje på de allerede eksisterende muligheder i kommunalt regi, siger Loftkjær.

Udspillet kunne være anvendt til at sætte en stopper for fortsat vækst i omegnskommunernes boligmasse, have peget på kommunernes egne muligheder gennem byplanlægning for at reducere CO2-belastningen, eller man kunne overveje at overgå til en eldrevet kollektiv trafik og fremme tilgang for el- og hybridbiler, mener han.

– Lokalt må vi konstatere, at vi reelt ikke er kommet langt med CO2-reduktioner, hvis man skal inddrage DR Detektorundersøgelsen om de reelle CO2-reduktioner. Her udtaler seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, at det kan diskuteres, om en kommune som Gladsaxe reelt kan kalde sig klimakommune efter Danmarks Naturfredningsforenings egne regler, tilføjer Kurt Loftkjær.

Pas på I ikke overdriver
Ifølge tal fra Energistyrelsen, er Gladsaxes samlede CO2-udledning faldet fra lidt over 470.000 tons i 2010 til 350.000 tons i 2017. Men ifølge de beregninger, som Kåre Press-Kristensen lavede for Detektor, kommer en stor del af Gladsaxes CO2-besparelse fra grønnere el.

– Gladsaxe Kommunes elforbrug er blevet meget grønnere, fordi vi har fået mange flere vindmølleparker. Men det har jo ikke noget med kommunens indsats at gøre. Og så har Gladsaxe flyttet fra gas til fjernvarme, hvilket man uden videre antager er CO2-neutralt, fordi fjernvarmen kommer fra træ, hvilket ikke er korrekt, fortæller Kåre Press-Kristensen til Gladsaxe Bladet.

– Gladsaxe har gjort en fin indsats, men man skal bare passe på, at man ikke overdriver helt vildt, når man kommunikerer det ud. For den CO2-nedgang, som Gladsaxe angiver, skyldes primært, at kommunen uden videre betragter træ som CO2-neutralt, og at der udenfor kommunen er kommet flere vindmøller. Det skyldes således ikke en indsats fra kommunens side, tilføjer han.

Samtidigt steg CO2-udledningen i Danmark i 2018. Og ifølge Global Carbon Project, der er et samarbejde mellem klimaforskere fra universiteter verden over, er den globale CO2-udledning steget tre år i træk.
IPCC vurderer, at hvis den globale opvarmning skal holdes under en to graders stigning, må hver verdensborger højst udlede omkring 2 ton CO2 i 2050. Hver dansker udleder i dag i gennemsnit 8-10 gange så meget, mens inderne udleder 1 ton, kineserne 5 ton, sydafrikanerne 7 ton og amerikanerne 24 ton per person.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top