Mindre salt og sne
Den milde vinter giver lavere saltforbrug og mindre snerydning end i mange år

– De milde vintre i både starten og slutningen af sidste år betød, at Vejdirektoratet i 2019 spredte mindre salt på vejene end nogensinde siden år 2000, hvor man begyndte at bruge den nuværende målemetode, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Med hensyn til snerydning er tallene endnu lavere. I alt foretog Vejdirektoratets entreprenører blot 20 timers snerydning per 100 kilometer spor i 2019 mod 181 timer på en normalvinter.
Tendensen er den samme i Gladsaxe.

Her i kommunen var der kun 19 udkald til præventiv saltning og snerydning sidste vinter, og kun 7 indtil videre denne vinter, fortæller driftsleder Henrik Bornemann Carlsen. Også forbruget af salt, som indtil videre ligger på 84 tons til præventiv glatbanebekæmpelse, er meget mindre end til en gennemsnitlig vinter.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top