Mørkhøjgård
Byrådsdebatten handler for tiden bl.a. om den fredede Mørkhøjgård med tilhørende Park

Rene Bube, Stengårds Alle 181

Byrådsdebatten handler for tiden bl.a. om den fredede Mørkhøjgård med tilhørende Park. Både flytrafik og biltrafik såvel som højt og tæt byggeri er CO2 belastende i for høj grad. Altid har det drejet sig om at bekæmpe ”røg, støj og møj”. Lige netop omkring den fredede Mørkhøjgård med tilhørende Park, drejer det sig i særlig grad om at følge tidens miljø- og klimakrav. Af respekt for den fredede Mørkhøjgård og Park, skal man bygge i en afstand hertil, og byggeriet bør ikke være højere end 2 etager a.h.t. skyggebelastning og trafikmængden, som vi jo har rigeligt af i Gladsaxe i forvejen.

Jeg har tidligere foreslået, at anvende Mørkhøjgård til f.eks. museum/udstillings- eller lokalarkivformål. Dette ville åbne den fredede bygning med park for offentligheden, hvilket bygningen med sin fredning lægger op til. Og Mørkhøj ville få en fælles rekreativ attraktion. Rene Bube arkitekt m.a.a.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top