annonce
Nej til et overbebygget Buddinge
Venstre i byrådet siger nej til en overbebygget kommune. Derfor har vi stemt nej til, at der bygges boliger ved den gamle politistation på Fremtidsvej

Astrid Søborg, byrådsmedlem (V), gruppeformand

Venstre i byrådet siger nej til en overbebygget kommune. Derfor har vi stemt nej til, at der bygges boliger ved den gamle politistation på Fremtidsvej sammen med det kommende sundheds- og beskæftigelseshus. Det nye sundhedshus- og beskæftigelseshus, som efter planen skal rumme både kommunal forvaltning og private sundhedsleverandører, vil blive et meget stort byggeri i sig selv. Boliger klos op ad den nye bygning vil gøre området trangt, mørkt og lukket.

Venstre mener, at vi er nødt til at bevare åbne rum i vores by. Vi har derfor ønsket, der foran det nye sundhedshus blev bevaret en åben plads. Borgmesteren har set, at boligbyggeri på området kunne finansiere en del af det meget dyre projekt. Men af hensyn til området, har Venstre sagt nej til, hvad vi mener er et for massivt byggeri på grunden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top