Nye pakkebokse i Søborg
Nærboks.jpg
Foto: PostNord
Nu er det muligt at hente sine pakker i Nærboksen i Søborg, der er en helt ny type pakkeboks

Nærboksen er sat op 10 forskellige steder i lokalområdet. For at hente sin pakke i en Nærboks skal man blot have PostNord-appen på sin smartphone og slå Bluetooth til. Appen fortæller, når pakken ligger klar til afhentning og guider brugeren hen til den Nærboks, pakken er bestilt til.

De nye pakkebokse i Søborg er en del af de 2.000 nye Nærbokse, der netop nu sættes op i hele landet. Når disse er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med over 3.500 stk. fordelt over hele landet.

Inden udgangen af 2021 vil de danske byer og landområder være prydet af i alt 10.000 Nærbokse, og det bliver verdens tætteste netværk af pakkebokse. Det vil betyde, at 98 procent af danskerne vil have mindre end 400 meter til den nærmeste pakkeboks.

Her står de 10 nye Nærbokse i Søborg:
Boligforening, Hagavej 20; Boligforening, Pilegårdsvej 47; Boligforening, Solnavej 73; Boligforening, Vadbro 58; Dagli’Brugsen, Rybjerg Alle 64; Fakta, Gyngemose Parkvej 76; Go’On tank, Buddinge Hovedgade 115; Andelsboligforening, Solnavej 32; , Kagsåkollegiet 2; Q8, Mørkhøjvej 229.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top