Nytårsløb på kirkegård
Svar på John Børge Petersens læserbrev i Gladsaxe Bladet den 8. januar 2020.

På vegne af Gladsaxe Kirkegård, Martin Karbech Mouritsen, formand og Henrik V. Pedersen, næstformand

Kirkegårdsbestyrelsen har givet tilladelse til, at der på nytårsaftensdag afholdes et motionsløb som et forsøg.

Delvis på grund af det er til støtte for et godt formål, nemlig at støtte TUBA, som står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Og dels på grund af kirkegårdsbestyrelsens vision om at åbne mere op for kirkegårdens store parkområde til glæde for Gladsaxeborgerne, selvfølgelig under hensyntagen til gravfreden og at det ikke virker anstødene.

Der er intet i kirkegårdens vedtægter eller lovgivningen, som hindrer et motionsløb eller lignede på kirkegården, men bestyrelsen vil selvfølgelig evaluere alle de aktiviteter, vi giver tilladelse til.

Omtalte læserbrev vil derfor indgå i denne evaluering. Bestyrelsen er godt klar over, at der er etiske overvejelser med hensyn til hvilke aktiviteter, man kan/bør tillade på et kirkegårdsområde. Disse prøver vi at håndhæve på en fornuftig og afbalanceret måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top