Plan for skøjtehal
Skøjtehal-05-24-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den gamle skøjtehal, der er ved at være godt slidt, skal efter planen erstattes med en ny. Foto: Kaj Bonne.
Lokalplan for ny skøjtehal kommer i offentlig høring

Økonomiudvalget har førstebehandlet Lokalplan 263 for den nye skøjtehal, der skal ligge et stenkast fra den gamle skøjtehal. Planen skal også en tur i byrådet.

Lokalplanen fastlægger blandt andet at der kan opføres en skøjtehal med tilhørende faciliteter, omklædning, klublokaler, træningsfaciliteter med mere, på et samlet etageareal på 6000 m2. Bygningen må være op til 20 meter høj, og planen er at hallen skal have åbne facader med glaspartier, så man kan se ind i bygningen og ud på omgivelserne indefra.

Den gamle skøjtehal, der er en ombygget udendørs isbane fra 1960, og efterhånden godt nedslidt, vil efter planen blive brugt til andre idrætsformål. Lokalplanen for den nye skøjtehal skal i offentlig høring fra 4. februar til 31. marts, og ejere og lejere indenfor lokalplansområdet bliver underrettet.

Hvis man har indsigelser eller ændringsforslag til lokalplanen, skal man skrive til byplan-dinmening@gladsaxe.dk eller Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top