Posthusgrund og træer på Mars Allé
Der er for tiden to borgerforslag

I maj blev det første borgerforslag om udnyttelse af rådhusparkeringspladsen i weekenden sendt til byrådet. For tiden er der to aktuelle borgerforslag.

Et forslag om byggesagsbehandling af posthusgrunden, som en retningspil for, hvordan borgerinddragelse kan medvirke til, at der tages de rigtige beslutninger i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner. Og et forslag om at der plantes træer på begge sider af Mars Allé.

Et borgerforslag skal vedrøre det kommunale område i Gladsaxe og holde sig inden for loven. Og så må forslagene maximalt fylde 2000 tegn, med en eventuel begrundelse på højst 9.600 tegn. Man skal have støtte fra 600 andre borgere for at få sit forslag forelagt for Gladsaxe Byråd, og stillede forslag udløber efter seks måneder.

Når et borgerforslag inden for tidsfristen på seks måneder har opnået 600 underskrifter, fremsætter Borgmesteren forslaget som et punkt på byrådets åbne dagsorden på linje med forslag fra byrådsmedlemmer.
Alle borgere bosiddende i Gladsaxe Kommune, som er fyldt 18 år kan oprette og stemme på et borgerforslag.

Borgerforslag er etableret som en forsøgsordning i 2 år, frem til 15. marts 2021.’

Man kan læse mere om, og oprette et, borgerforslag her: gladsaxe.dk/kommunen/politik/borgerforslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top