Prioriteringer og klima
I oktober 2019 var der mange indlæg i GB om (forringelser i) den offentlige transport.

Peter Alsted Pedersen, Daltoftevej 65

I oktober 2019 var der mange indlæg i GB om (forringelser i) den offentlige transport. Ole Skrald har forklaret, at kommunen er nødsaget til at prioritere. Det kan enhver forstå – men vi kan være uenige om, hvordan der skal prioriteres. Det er f.eks. overraskende, at byrådet har besluttet at bygge en ny skøjtehal (ca. 110 mio kr.) til ca. 400 mennesker, hvoraf kun 172 iflg. GB 12.6.2018 bor i Gladsaxe! Iflg. notat fra Gladsaxe Kommune af 18. maj 2017 andrager det kommunale tilskud per bruger ca. 100 kr. per time!

Denne prioritering giver anledning til mange spørgsmål:
Er det foreneligt med klimalovens krav om en reduktion af CO2-udledningen med 70% og FNs verdensmål at opretholde/bygge en skøjtehal? Skal den ikke skrottes igen inden 2030? Kan man ikke tilbyde de unge en mindre energikrævende aktivitet (f.eks. rulleskøjter).

Har byrådet overvejet, om der i prioriteringerne bør tages hensyn til klimalovens krav?

Er det på baggrund af klimaloven rimeligt at hævde, at det er nødvendigt at skære ned på den offentlige trafik og gøre propaganda for Flextur i stedet?
Eller skulle vi hellere negligere klimalovens krav?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top