”Pumapunk” – musik fra børn i udsatte områder
pumapunk.jpg
Foto: Presse
For første gang i dansk børnekultur-historie udgives et album med sange af børn og unge fra de almene boligområder

Gennem hele 2019 har NGO-organisationen Turning Tables Danmark i samarbejde med Danmarks Almene Boliger (BL) rejst landet rundt og besøgt seks boligområder med deres mobile container-musikstudie og musikinstruktører. Mere end 250 børn og unge har deltaget, og det er blevet til mere end 24 ugers intensive workshops i boligområderne. Resultatet er albummet PUMAPUNK, der udkommer den 31. januar på alle streamingtjenester.

Albummet består af 12 sange, og det er børnene og de unge selv, der har skrevet teksterne. Teksterne repræsenterer stærke historier om livet i boligområderne – på godt og ondt.
I alt medvirker 23 børn og unge i alderen 9-17 år på albummet – blandt andet fra Høje Gladsaxe.
HH

Lyt til uddrag af albummet her: vimeo.com/379692477
Yderligere info: www.turningtables.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top